Bæredygtighed og miljø

DriveClever arbejder med bæredygtighed og miljøansvar på tværs af vores landsdækkende værkstedsnetværk. Vi stiller krav om korrekt affaldshåndtering og ansvarlig kemikaliebrug.

Affaldshåndtering

Alle DriveClever-værksteder skal være tilknyttet en godkendt ordning for håndtering af affald og farlige materialer. Mange vælger at bruge ABAS og systemet Capptain til dokumentation, sortering og sporbarhed, men værkstederne kan frit vælge andre miljøleverandører, så længe kravene til korrekt håndtering, rapportering og compliance overholdes. DriveClever foretager årlige besøg for at sikre ensartet kvalitet på værkstederne.

Cirkulær brug af reservedele

For at reducere miljøbelastningen øger vi løbende anvendelsen af renoverede reservedele, bl.a. startere, turboer, generatorer og bremsekalibre. Delene genbruges gennem certificerede partnere i Danmark og Europa, hvilket mindsker både affald og ressourceforbrug.

Ansvarlig kemikaliehåndtering

Vi arbejder løbende på at nedbringe brugen af kemiprodukter med høj miljø- og sundhedsrisiko. Digitale værktøjer sikrer opdaterede sikkerhedsdatablade, risikovurderinger og korrekt håndtering på tværs af værkstederne.